- Forside
- Persondata- og cookiepolitik
Persondatapolitik
Behandling af personoplysninger
Opdateret oktober 2026
Bellagroup er en hotel-, konference-, udstillings- og hospitality-virksomhed, som behandler alle personoplysninger i overensstemmelse med gældende love. Bellagroup indgår aftaler med gæster, kunder, lejere og leverandører omkring levering samt køb og salg af diverse serviceydelser og produkter.
Det er Bellagroups overbevisning, at behandlingen af alle personoplysninger skal være transparent. I det følgende beskrives det derfor, hvordan Bellagroup behandler de personoplysninger, som bliver indsamlet i forbindelse med dit ophold på et af Bellagroups hoteller, din lejekontrakt, din deltagelse ved konferencer, udstillinger eller andre events i vores faciliteter samt ved brug af vores hjemmesider, herunder, men ikke begrænset til, www.bellagroup.dk og www.ciff.dk
Dataansvarlig
Den juridiske enhed, som du indgår aftale med eller på anden måde er i kontakt med, er som udgangspunkt dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
Denne politik gælder for følgende selskaber:
Bella Operation A/S, CVR-nr. 37 93 98 38, Center Boulevard 5, 2300 København S
Herunder:
Copenhagen Marriott Hotel, Kalvebod Brygge 5, 1560 København V
AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Martha Christensens Vej 5, 2300 København S
CP Hotel A/S (Crowne Plaza Copenhagen Towers), CVR-nr. 30 54 80 43, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S
Selskaberne benævnes samlet “Bellagroup” i denne politik. Det relevante selskab er dataansvarligt for de behandlinger, der vedrører det pågældende hotel, venue, arrangement, kundeforhold eller aftaleforhold.
I visse tilfælde kan Bellagroup behandle personoplysninger sammen med en franchisepartner eller anden samarbejdspartner. Hvis der er tale om fælles dataansvar, vil du modtage nærmere information om ansvarsfordelingen i forbindelse med den konkrete behandling.
Indsamling af personoplysninger
Bellagroup indsamler og behandler personoplysninger i forbindelse med dit besøg på Bellagroups hoteller, restauranter og konferencefaciliteter, indgåelse af lejekontrakt, når du besøger vores hjemmesider, samt når du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Du vil altid blive gjort opmærksom på indsamlingen af dine personoplysninger.
Følgende oplysninger kan blive indsamlet:
Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fødselsdato og lignende ikke-følsomme personoplysninger.
Betalingskortoplysninger som reservations- og betalingsgaranti ved ophold.
Demografiske oplysninger.
Billede legitimation til adgangskort.
Billede legitimation ved indgåelse af lejekontrakt.
Købshistorik samt brug af Bellagroup-apps og/eller andre digitale tjenester.
Oplysninger om brug af vores hjemmesider.
Data fra kundeundersøgelser.
Data fra konkurrencer afholdt af Bellagroup.
Data fra Bellagroups profiler på sociale medier.
Oplysninger om gæsters, kunders, lejeres eller leverandørers virksomheder samt relevante kontaktpersoner, herunder kundeansvarlige.
Det vil altid blive oplyst, om indsamlingen af oplysninger er frivillig eller nødvendig for at gennemføre en ønsket handling såsom booking af hotelværelser, eller om indsamlingen sker af sikkerhedsmæssige årsager.
Personoplysningerne indhentes typisk direkte fra dig, men vi kan også modtage oplysninger fra andre kilder, herunder uafhængige udbydere, rejsebureauer eller bookingsystemer.
Hvorfor behandler Bellagroup dine personoplysninger?
Bellagroup behandler dine personoplysninger til følgende formål:
Reservation af hotelophold eller restaurantbesøg
For at gennemføre bookinger af hotelophold eller restaurantbesøg bruger vi dine personoplysninger til at
behandle din henvendelse og bekræfte tilgængelighed
gennemføre reservationen
sende dig en kvittering
I disse sammenhænge kan vi for eksempel behandle oplysninger om dit navn, e-mailadresse, telefonnummer, oplysninger om ledsagere såvel som ankomst- og afrejsedato.
Når du booker hotelophold eller restaurantbesøg på vores hjemmeside, vil dine betalingskortoplysninger blive behandlet af vores betalingsudbyder.
Grundlaget for databehandlingen er artikel 6(1)(b) i databeskyttelsesforordningen (GDPR), da behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for at gennemføre aftalen med dig. Eventuelle ledsageres personoplysninger bliver behandlet på baggrund af vores legitime interesse i at gennemføre aftalen med dig, se artikel 6(1)(f) i databeskyttelsesforordningen.
Ophold på Bellagroups hoteller
Bellagroup behandler og opbevarer dine personoplysninger i forbindelse med dit ophold på vores hoteller samt tilbud eller serviceydelser, du i den forbindelse har bestilt. Grundlaget for databehandlingen er udførelsen af aftalen om dit ophold.
Gældende for alle andre serviceydelser er, at vi vil indsamle og behandle dine personoplysninger baseret på vores legitime interesse i at give dig den bedste oplevelse under dit ophold på Bellagroups hoteller samt den bedst mulige service i forbindelse med kommende ophold, se artikel 6(1)(f) i databeskyttelsesforordningen.
I visse tilfælde er vi forpligtet til at anmode om ID i form af pas eller anden gyldig legitimation. Grundlaget for behandlingen af disse personoplysninger er artikel 6(1)(c) i databeskyttelsesforordningen, da sådan behandling er nødvendig for at overholde vores retlige forpligtelse.
Digitale tjenester
Du får muligvis adgang til relevant information under dit ophold, såsom information om åbningstider, wi-fi password, navigation mv., ved at bruge vores digitale tjenester.
Hvis du bruger nogle af vores digitale tjenester, kan vi behandle oplysninger såsom dit navn, telefonnummer, e-mailadresse, værelsesnummer, ankomstdato, information om dine bestillinger såvel som opslag i vores gæstebog.
Grundlaget for behandlingen af disse oplysninger er artikel 6(1)(b) i databeskyttelsesforordningen, da behandlingen finder sted for at indgå en aftale med dig om leveringen af serviceydelser, som er gjort tilgængelige gennem digitale tjenester, samt vores legitime interesse i at give dig den bedste oplevelse under dit ophold på et af Bellagroups hoteller, se også artikel 6(1)(f) i databeskyttelsesforordningen.
Kundetilfredshedsundersøgelser
Hvis du har oplyst din e-mailadresse i forbindelse med reservationen af et ophold, vil vi under visse omstændigheder sende dig en e-mail efter endt ophold med et link til en kundetilfredshedsundersøgelse. Denne behandling er baseret på interesseafvejningsreglen fastsat i artikel 6(1)(f) i databeskyttelsesforordningen, da vi har legitime interesser i at forbedre vores ydelser.
Marketing og nyhedsbreve
Hvis du tidligere har givet samtykke, vil Bellagroup bruge dine personoplysninger for at sende e-mails og nyhedsbreve fra Bellagroup, herunder information om events samt tilbud og rabatter fra Bellagroup. Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at modtage disse e-mails og nyhedsbreve, kan du anmode om at blive fjernet fra mailinglisten ved at sende en e-mail til info@bellagroup.dk eller ved at bruge afmeldingslinket nederst i nyhedsbrevet. Retsgrundlaget for denne behandling er dit samtykke, se artikel 6(1)(a) i databeskyttelsesforordningen.
Bellagroup anvender, hvor du har givet samtykke, pixels og lignende teknologier fra f.eks. Meta og LinkedIn. Teknologierne kan bruges til at måle effekten af vores markedsføring, udarbejde statistik og vise dig mere relevante annoncer på sociale medier og andre digitale platforme.
Teknologierne aktiveres først, når du har givet samtykke via vores cookiebanner. Retsgrundlaget for den efterfølgende behandling af personoplysninger er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a)
Videoovervågning
Bellagroup foretager videoovervågning af udvalgte områder ved vores hoteller, venues og øvrige faciliteter. Der er tydelig skiltning i de områder, som er omfattet af overvågningen.
Formålet med videoovervågningen er at forebygge og opklare kriminalitet, øge sikkerheden for gæster, kunder, lejere, medarbejdere og andre besøgende samt dokumentere konkrete sikkerhedsmæssige hændelser.
Behandlingen er baseret på Bellagroups legitime interesse i at beskytte personer, bygninger og værdier samt forebygge og opklare kriminalitet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(f). Oplysninger om strafbare forhold behandles efter de relevante regler i databeskyttelsesloven.
Kun særligt autoriserede medarbejdere og relevante leverandører har adgang til optagelserne. Adgangen begrænses til personer med et arbejdsbetinget behov.
Optagelser kan videregives til politiet, hvis det sker med henblik på opklaring af kriminalitet og betingelserne i lovgivningen er opfyldt. Optagelser kan desuden videregives, hvis Bellagroup er retligt forpligtet hertil, eller hvis det er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav. Videregivelse til andre formål sker kun, hvis der foreligger et selvstændigt lovligt grundlag.
Optagelser foretaget med kriminalitetsforebyggende formål slettes som udgangspunkt senest 30 dage efter optagelsen. Optagelser kan opbevares længere, hvis det er nødvendigt på grund af en konkret tvist, politianmeldelse eller anden igangværende sag. De berørte personer vil blive orienteret om en længere opbevaring, hvis lovgivningen kræver det.
Whistleblowerordning
Bellagroups whistleblowerordning kan anvendes til at indberette overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som er omfattet af lov om beskyttelse af whistleblowere.
Når vi modtager en indberetning, kan vi behandle oplysninger om whistlebloweren, den person, som indberetningen vedrører, og andre personer, der er nævnt i indberetningen. Oplysningerne kan blandt andet omfatte navn, kontaktoplysninger, stilling, arbejdsrelation, beskrivelse af det indberettede forhold, dokumentation samt oplysninger om eventuelle strafbare eller andre alvorlige forhold.
Formålet med behandlingen er at modtage, undersøge og følge op på indberetningen samt iværksætte eventuelle nødvendige foranstaltninger.
Behandlingen sker på grundlag af Bellagroups retlige forpligtelser efter whistleblowerlovgivningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og lov om beskyttelse af whistleblowere § 22. Følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold behandles efter de særlige regler, der gælder for sådanne oplysninger.
Indberetninger behandles fortroligt. Oplysninger, der direkte eller indirekte kan afsløre whistleblowerens identitet, videregives kun, når whistlebloweren har givet samtykke, eller når videregivelsen undtagelsesvis er tilladt eller påkrævet efter lovgivningen.
Du kan vælge at foretage en anonym indberetning via whistleblowerportalen. Portalen gør det muligt at kommunikere med whistlebloweren uden at kende dennes identitet. Hvis du selv oplyser navn, e-mailadresse eller andre identificerende oplysninger, er indberetningen ikke længere anonym.
Oplysninger opbevares kun, så længe det er nødvendigt for at undersøge og følge op på indberetningen og overholde Bellagroups retlige forpligtelser. Indberetninger, der falder uden for ordningen, slettes hurtigst muligt. Oplysninger i sager, der undersøges, opbevares, indtil sagen og eventuelle efterfølgende retlige eller ansættelsesretlige skridt er afsluttet. Oplysninger, der overføres til en personalesag eller anden sag, opbevares efter de frister, der gælder for den pågældende sag.
Kundehenvendelser og kommunikation
Når du kontakter et af Bellagroups hoteller eller venues eller på anden vis kommunikerer med Bellagroup, indsamler og behandler vi de oplysninger, du giver os med henblik på at behandle din henvendelse. Vi opfordrer dig til ikke at sende følsomme personoplysninger, medmindre de er nødvendige for behandlingen af din henvendelse. Hvis vi modtager sådanne oplysninger, begrænser vi adgangen til medarbejdere med et arbejdsbetinget behov og beskytter oplysningerne med passende sikkerhedsforanstaltninger.
Vores grundlag for behandlingen af sådanne oplysninger afhænger af karakteren af din henvendelse. Oftest vil grundlaget dog være, at behandlingen er nødvendig enten for at kunne indgå en aftale, se artikel 6(1)(b) i databeskyttelsesforordningen eller grundet vores legitime interesse i at behandle din henvendelse, se artikel 6(1)(f) i databeskyttelsesforordningen.
AI-assistent på vores hjemmesider
På udvalgte af vores hjemmesider kan du kommunikere med en AI-assistent. Du vil blive oplyst om, at du kommunikerer med en AI-assistent, inden samtalen begynder. Assistenten bruges til at besvare spørgsmål, hjælpe dig med at finde information og understøtte vores kundeservice.
Når du bruger AI-assistenten, kan vi behandle indholdet af din besked og de oplysninger, du selv indtaster, samt tekniske oplysninger såsom IP-adresse, enheds- og browseroplysninger, tidspunkt for henvendelsen og et pseudonymt ID. Oplysningerne behandles for at levere og forbedre assistentens funktion, besvare din henvendelse samt sikre og dokumentere tjenestens drift.
Behandlingen sker, når det er nødvendigt for at besvare din henvendelse eller træffe foranstaltninger på din anmodning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(b), eller på baggrund af vores legitime interesse i at tilbyde effektiv kundeservice og en velfungerende digital tjeneste, jf. artikel 6(1)(f). Vi opfordrer dig til ikke at indtaste følsomme eller andre personoplysninger, som ikke er nødvendige for din henvendelse.
AI-assistenten kan være leveret af en ekstern tjenesteudbyder, som behandler oplysninger på vegne af Bellagroup. Oplysningerne opbevares kun, så længe det er nødvendigt til de beskrevne formål, i overensstemmelse med afsnittet om opbevaring af personoplysninger.
Hvis et pseudonymt ID anvendes til at genkende din enhed eller forbinde din brug af AI-assistenten på tværs af enheder, sker dette kun, når du har givet samtykke via vores cookiebanner. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde samtykket via cookieindstillingerne. Nærmere oplysninger om teknologien, dens formål, leverandør og opbevaringsperiode fremgår af vores cookieerklæring.
Brug af vores hjemmesider
Når du besøger Bellagroups hjemmesider, kan vi behandle oplysninger om din brug af hjemmesiden, herunder IP-adresse, cookie-ID, enheds- og browseroplysninger, besøgte sider, tidspunkt for besøget samt oplysninger om din navigation og brug af hjemmesidens funktioner.
Vi anvender oplysningerne til at:
sikre hjemmesidernes funktionalitet og sikkerhed,
huske dine valg og indstillinger,
udarbejde statistik om brugen af hjemmesiderne,
forbedre indhold, funktionalitet og brugeroplevelse,
måle effekten af vores markedsføring, og
vise relevante annoncer, hvor du har givet samtykke.
Nødvendige cookies og teknologier anvendes, når de er nødvendige for hjemmesidens funktion, sikkerhed eller levering af en tjeneste, som du udtrykkeligt har anmodet om.
Præference-, statistik- og marketingcookies samt tilsvarende teknologier anvendes kun, når du har givet samtykke via vores cookiebanner. Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger i forbindelse med disse teknologier er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a).
Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit samtykke via cookieindstillingerne. En opdateret oversigt over de anvendte cookies, deres formål, leverandører og opbevaringsperioder findes i vores cookieerklæring.
Rekruttering
Hvis du søger ansættelse i Bellagroup gennem vores hjemmeside, indsamler vi de personoplysninger, som du har oplyst i forbindelse med fremsendelsen af din ansøgning, dit CV samt eventuelle andre vedhæftninger med henblik på at vurdere din ansøgning.
Grundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er din ansøgning om at indgå en ansættelseskontrakt med Bellagroup, se artikel 6(1)(b) i databeskyttelsesforordningen, samt vores legitime interesse i at behandle de personoplysninger, som du har givet os, se artikel 6(1)(f) i databeskyttelsesforordningen.
Vi anbefaler, at du ikke inkluderer følsomme oplysninger i din ansøgning såsom race eller etnisk oprindelse, religion, fagforeningsmedlemskab, seksuel orientering, sundhedsdata osv.
Du får mere information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger under ansættelsesprocessen.
Andre formål
Ud over de overnævnte formål kan Bellagroup også behandle dine personoplysninger med henblik på at overholde lovkrav, se artikel 6(1)(c) i databeskyttelsesforordningen, eller for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav, se artikel 6(1)(f) og artikel 9(2)(f) i databeskyttelsesforordningen.
Med hvem deler Bellagroup dine personoplysninger?
Under visse omstændigheder kan Bellagroup dele personoplysninger med vores samarbejdspartnere. Modtagerne kan blandt andet være:
Franchisegivere: Personoplysninger bliver delt med franchisegivere til brands, som Bellagroup opererer. Formålet hermed er at kunne levere de købte serviceydelser.
Serviceudbydere: Personoplysninger kan blive delt med eksterne serviceudbydere, som yder tjenester såsom domæner, dataanalyse, betalingsservice, relateret infrastruktur, kundeservice samt undersøgelser.
Vi henviser til Bellagroups franchisepartneres privatlivspolitik for yderligere information.
Marriott International Privacy Center
Under visse omstændigheder og inden for lovgivningens rammer, kan det være nødvendigt at videregive personoplysninger til myndighederne, se artikel 6(1)(c) i databeskyttelsesforordningen. Personoplysninger kan også blive videregivet, hvis det er nødvendigt for at indgå en aftale, hvor du er en af parterne, for eksempel i forbindelse med rejsebooking. Vi kan også videregive personoplysninger for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav, se artikel 6(1)(f) samt artikel 9(2)(f) i databeskyttelsesforordningen. Vi må ydermere videregive dine personoplysninger til eksterne revisorer for at opfylde vores lovpligtige revisionsforpligtelse, se artikel 6(1)(c) i databeskyttelsesforordningen.
I forbindelse med udviklingen i Bellagroup kan virksomhedsstrukturen ændre sig for eksempel i forbindelse med delvist eller fuldstændigt salg af Bellagroup. I tilfælde af delvis overførsel af aktiver, herunder personoplysninger, er baggrunden for behandlingen af disse som udgangspunkt artikel 6(1)(f) i databeskyttelsesforordningen, da Bellagroup har legitim interesse i at overføre en del af sine aktiver såvel som i at udføre kommercielle ændringer.
Nogle af Bellagroups leverandører, franchisegivere eller samarbejdspartnere kan være etableret uden for EU/EØS eller anvende underleverandører i lande uden for EU/EØS. Det kan medføre, at personoplysninger overføres til eller kan tilgås fra et tredjeland.
Overførslen kan blandt andet baseres på en tilstrækkelighedsafgørelse fra EU-Kommissionen, EU-US Data Privacy Framework, hvis modtageren er certificeret, eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Du kan kontakte os, hvis du ønsker yderligere oplysninger om grundlaget for en konkret overførsel.
Anvendelse af kunstig intelligens (AI)
Bellagroup kan anvende værktøjer baseret på kunstig intelligens (AI) som støtte til blandt andet kundeservice, administration, analyse, kommunikation, udarbejdelse af dokumenter, mødeopsummeringer, oversættelser og andre interne arbejdsprocesser.
Når AI-værktøjer anvendes, sker behandlingen af personoplysninger altid i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og Bellagroups interne retningslinjer for brug af kunstig intelligens.
Personoplysninger behandles kun i det omfang, det er nødvendigt for det konkrete formål og med et gyldigt behandlingsgrundlag efter GDPR. Bellagroup træffer ikke automatiserede afgørelser med juridisk virkning eller tilsvarende væsentlig betydning for registrerede personer alene på baggrund af AI-systemer.
AI-værktøjer kan leveres af eksterne tjenesteudbydere, som behandler oplysninger på vegne af Bellagroup som databehandlere. Hvor sådanne leverandører er etableret uden for EU/EØS, sikrer Bellagroup et lovligt overførselsgrundlag i overensstemmelse med GDPR.
Tilbagekaldelse af samtykke
Du kan til enhver tid tilbagekalde ethvert samtykke, du har givet til Bellagroup. Tilbagekaldelse af dit samtykke kan dog resultere i, at vi ikke længere er i stand til at tilbyde dig samme produkter og serviceydelser. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du kontakte os på e-mail eller telefon, som det er anført under kontakt.
Dit samtykke til at modtage vores nyhedsbrev kan også tilbagekaldes ved at bruge afmeldingslinket direkte i nyhedsbrevet.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelseslovgivningen en række rettigheder i forbindelse med Bellagroups behandling af dine personoplysninger.
Du har efter omstændighederne ret til:
at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig,
at få urigtige eller ufuldstændige oplysninger rettet,
at få dine personoplysninger slettet,
at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset,
at gøre indsigelse mod behandling, der er baseret på Bellagroups legitime interesser,
at modtage personoplysninger, som du selv har givet os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og få oplysningerne overført til en anden dataansvarlig, hvor betingelserne for dataportabilitet er opfyldt,
at tilbagekalde et samtykke, og
at klage til Datatilsynet.
Hvis vi behandler dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen. Hvis du gør indsigelse, ophører vi med at behandle oplysningerne til dette formål.
Tilbagekaldelse af et samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget, inden samtykket blev tilbagekaldt.
Dine rettigheder kan være begrænsede i visse situationer, f.eks. hvis fortsat behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse eller for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.
For spørgsmål om databeskyttelse kan du kontakte:
Bella Operation A/S
Att.: Jane Blanchet
Center Boulevard 5
2300 København S
Danmark
E-mail: persondata@bellagroup.dk
Telefon: +45 32 52 88 11
Sikkerhed
Bellagroup har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse eller adgang.
Foranstaltningerne tilpasses behandlingens karakter og risici og kan blandt andet omfatte adgangsstyring, autorisationsstyring, logning, sikkerhedskopiering, kryptering eller anden beskyttelse under overførsel og opbevaring, løbende vedligeholdelse af systemer, uddannelse af medarbejdere samt kontrol med leverandører.
Kun medarbejdere og leverandører med et arbejdsbetinget behov får adgang til personoplysninger. De pågældende personer er underlagt krav om fortrolighed og instruktion i korrekt og sikker behandling af oplysningerne.
Bellagroup gennemgår løbende sikkerhedsforanstaltningerne og tilpasser dem, når risici, teknologi eller behandlingsaktiviteter ændrer sig.
Opbevaring af personoplysninger
Bellagroup opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for de formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, og så længe det er nødvendigt for at overholde retlige forpligtelser eller fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav.
Opbevaringsperioden fastsættes på grundlag af oplysningernes karakter, behandlingens formål, den registreredes rimelige forventninger, risikoen for den registrerede samt relevante lovbestemte dokumentations- og forældelsesfrister.
Personoplysninger, som vi har indsamlet om dig i forbindelse med besøg i vores restauranter eller venues, vil blive opbevaret af os i op til to år fra dit sidste besøg. Gæstedata, som er indsamlet i forbindelse med bookinger eller ophold på et af Bellagroups hoteller, vil blive opbevaret i op til to år fra dit sidste besøg.
Hvis du er medlem af IHG Rewards Club og/eller Marriott Bonvoy loyalitetsprogram, henviser vi til deres privatlivspolitikker, som kan findes på deres hjemmesider.
Opbevaringsperioden er bestemt på baggrund af vores legitime interesse i at kunne yde vores serviceydelser samt håndtere ethvert retskrav.
Al dokumentation af dit samtykke under markedsføringsloven vil blive opbevaret i to år fra den dato, du tilbagekaldte dit samtykke til at modtage direkte markedsføring. Opbevaringsperioden er bestemt på baggrund af Bellagroups legitime interesse i at være i stand til at dokumentere, at direkte markedsføring fandt sted i overensstemmelse med gældende love.
Optagelser fra videoovervågning med det formål at forebygge kriminalitet vil blive slettet eller anonymiseret senest 30 dage efter optagelserne fandt sted, medmindre det er nødvendigt for Bellagroup at opbevare optagelserne for at håndtere en specifik konflikt f.eks. for at opklare kriminalitet eller andre ulovlige forhold. Optagelser fra videoovervågning med andre formål vil blive slettet, når oplysningernes bevarelse ikke længere tjener et objektivt formål.
Indberetninger, som er modtaget i vores whistleblowerprogram, der falder uden for ordningens rammer eller ikke giver grundlag for yderligere behandling, slettes umiddelbart efter at dette er konstateret. Indberetninger, som undersøges, men ikke leder til en politianmeldelse, vil blive slettet to måneder efter undersøgelsens afslutning. Hvis en anmeldelse indgives til politiet eller andre relevante myndigheder, vil oplysningerne blive slettet umiddelbart efter at sagen er afsluttet, medmindre oplysningerne er overført til den indberettede medarbejders personalesag. I det tilfælde vil disse personoplysninger blive slettet senest fem år og seks måneder efter ansættelsesforholdets afslutning.
Personoplysninger, der indgår i regnskabsmateriale, opbevares i den periode, der følger af bogføringsloven, regnet fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.
Alle personoplysninger, som er indsamlet i forbindelse med rekrutteringsprocedurer, vil blive opbevaret, mens denne proces står på. Hvis vi ikke kan tilbyde dig ansættelse, beholder vi din ansøgning, CV og eventuelt vedhæftede filer i en periode på seks måneder efter dit afslag, medmindre du har givet samtykke til en længere opbevaring af din ansøgning.
Personoplysninger kan dog blive opbevaret længere end nævnt ovenfor, hvis sådan opbevaring er bestemt ved lov eller nødvendig for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav. Oplysningerne kan også blive opbevaret i en længere periode, når oplysningerne foreligger i anonymiseret form, altså en form hvor det ikke længere er muligt at forbinde oplysningerne med dig.
Links til andre hjemmesider
Vores hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider eller til integrerede tjenester fra tredjeparter. Vi er hverken ansvarlige for indholdet på andre virksomheders hjemmesider eller deres retningslinjer for indsamling af personoplysninger. Når du besøger tredjepartshjemmesider, bør du læse udbyderens databeskyttelsespolitik såvel som andre relevante politikker.
Kontakt
Har du spørgsmål, eller ønsker du at indgive en klage over behandlingen af personoplysninger, kan du kontakte Bellagroup på e-mail eller telefon som nævnt ovenfor. Hvis din klage ikke behandles af os, eller du ønsker at gå videre med den, kan du indgive en klage til Datatilsynet:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Danmark
Telefon: +45 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Cookiepolitik
Brug af cookies
Bellagroup anvender cookies og lignende teknologier på vores hjemmesider for at sikre, at hjemmesiderne fungerer korrekt, forbedre brugeroplevelsen, analysere trafik og brug af hjemmesiderne samt, hvor du har givet dit samtykke, understøtte markedsføringsaktiviteter.
Når du besøger vores hjemmeside første gang, bliver du præsenteret for et cookiebanner leveret af Cookiebot, hvor du kan vælge, hvilke kategorier af cookies du ønsker at acceptere eller afvise.
Samtykke og cookieindstillinger
Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit samtykke via cookieindstillingerne på vores hjemmeside.
Dit samtykke administreres og dokumenteres gennem Cookiebot i overensstemmelse med gældende regler om cookies, elektronisk kommunikation og databeskyttelse.
Kategorier af cookies
De cookies, der anvendes på Bellagroups hjemmesider, kan omfatte følgende kategorier:
Nødvendige cookies
Disse cookies er nødvendige for, at hjemmesiden kan fungere korrekt, og de kræver derfor ikke samtykke.
Præferencecookies
Disse cookies husker dine valg og præferencer for at give dig en bedre brugeroplevelse.
Statistikcookies
Disse cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende anvender hjemmesiden, så vi løbende kan forbedre indhold, funktionalitet og ydeevne.
Marketingcookies
Disse cookies anvendes til at vise relevante annoncer og måle effekten af vores markedsføringsaktiviteter på tværs af hjemmesider og sociale medier.
Behandling af personoplysninger
Nogle cookies kan medføre behandling af personoplysninger, herunder IP-adresse, enhedsoplysninger, browseroplysninger og oplysninger om din brug af hjemmesiden.
Enhver behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med denne personoplysningspolitik og gældende databeskyttelseslovgivning.
Tredjepartsleverandører
Bellagroup kan anvende tredjepartsleverandører til analyse-, statistik- og markedsføringsformål. Disse leverandører kan behandle oplysninger på vegne af Bellagroup som databehandlere eller, hvor det er relevant, som selvstændige dataansvarlige i henhold til deres egne privatlivspolitikker.
Cookieerklæring
En komplet og opdateret oversigt over de cookies, der anvendes på vores hjemmesider, herunder deres formål, leverandør og opbevaringsperiode, er til enhver tid tilgængelig via den cookieerklæring, der genereres og vedligeholdes af Cookiebot.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål om vores brug af cookies eller behandling af personoplysninger, kan du kontakte Bellagroup på:
E-mail: persondata@bellagroup.dk
Telefon: +45 32 52 88 11