Udforsk områderne på CGW 2027
- Forside
- CGW Områder

Områderne på CGW 2027
POWER CITY - Hjertet af gaming og teknologi
Velkommen til Power City, hvor gaminghardware, teknologi og underholdning samles i ét univers. Gå på opdagelse blandt nogle af de største brands inden for gaming og teknologi, oplev gaming-PC’er, skærme, udstyr og fede setups, og find inspiration til din egen gamingoplevelse. Midt i området finder du en stor scene med underholdning, aktiviteter og oplevelser gennem hele Gaming Week. Uanset om du er hardware-entusiast, følger med i den nyeste teknologi eller bare er nysgerrig på gamingverdenen, er Power City et naturligt stop på turen.
LAN - Fællesskab, konkurrence og 75.000 kr. på spil
Gaming er bedst sammen. I LAN-området samles gamere til lange gaming-sessioner, fællesskab og masser af konkurrence. Deltag i turneringer, dyst om æren og kæmp om en del af den samlede præmiepulje på 75.000 kr.
Uanset om du går efter sejren eller bare vil game med vennerne, er der plads til dig.
Spiludvikling: Mød skaberne bag fremtidens spil
Kom tættere på den danske spilbranche og de kreative kræfter bag fremtidens spil. Mød danske indie-spiludviklere, prøv deres spil, og oplev nye universer og idéer direkte fra dem, der har skabt dem.
Måske opdager du dit næste yndlingsspil, før alle andre, eller bliver inspireret til selv at tage de første skridt ind i spiludviklingens verden.
Cyber Zone: Test dine evner i den digitale verden
Har du, hvad der skal til for at tænke som en hacker? I Cyber Zone kan du udforske cybersikkerhedens verden og møde virksomheder og organisationer, der arbejder med at beskytte vores digitale samfund.
Prøv selv kræfter med forskellige aktiviteter og udfordringer, test dine hackerevner, og bliv klogere på, hvordan cybersikkerhed fungerer i praksis. Uanset om du interesserer dig for hacking, programmering og IT-sikkerhed eller bare er nysgerrig, er der masser at gå på opdagelse i.
Asmodee: Træd ind i brætspillenes verden
Gaming foregår ikke kun foran en skærm! Hos Asmodee kan du gå på opdagelse i brætspil og Trading Card Games (TCG), hvor strategi, fantasi, konkurrence og fællesskab er i centrum.
Uanset om du er erfaren spiller eller nysgerrig nybegynder, kan du samle vennerne eller familien, prøve forskellige spiloplevelser og måske finde en ny favorit.
Nordic Card Show: Et samlingspunkt for kortsamlere
Er du passioneret kortsamler, eller er du nysgerrig på samlekortenes verden? Nordic Card Show samler kortentusiaster på Gaming Week til et univers fyldt med samlekort, sjældne fund og fælles passion.
Gå på opdagelse blandt spændende kort og samlinger, mød andre entusiaster, og dyk ned i universet omkring Trading Card Games, uanset om du er erfaren samler eller helt ny.
Pixel Square: Et paradis for nørder og kreative sjæle
Velkommen til Pixel Square, hvor gaming, fantasy, kreativitet og nørdekultur mødes. Sammen med NørdCon kan du gå på opdagelse i alt fra Dungeons & Dragons og Warhammer til Artist Alley, retro-konsoller og klassiske arkademaskiner.
Mød ligesindede, dyrk dine interesser, og oplev et univers med plads til både garvede nørder og nysgerrige nybegyndere. Her er det ikke bare tilladt at være nørd, det er hele pointen!
Kids Zone: Gaming, kreativitet og magiske oplevelser for de mindste
Copenhagen Gaming Week er også for familiens yngste! I Kids Zone kan børnene opleve deres digitale idoler på scenen, slippe kreativiteten løs i sjove workshops og gå på opdagelse i et stort gamingområde fyldt med spiloplevelser.
Et farverigt univers med underholdning, kreativitet og gaming, hvor der er masser at opleve sammen som familie.
Teen Area: Esport, YouTube, musik og masser af action
Teen Area er samlingspunktet for unge på Gaming Week, hvor gaming, musik og underholdning mødes. Oplev esport, musik og YouTube-shows på Main Stage, eller kast dig over de mange Free to Play-spil og udfordr vennerne.
Du kan også få pulsen op med fysiske aktiviteter og konkurrencer. Et område fyldt med gaming, liveoplevelser og action, hvor du kan hænge ud med vennerne og opleve gaming- og ungdomskulturen helt tæt på.
18+: Gaming, nostalgi og oplevelser for voksne
Gaming har ingen øvre aldersgrænse! I 18+ området mødes moderne gaming, nostalgi og underholdning i et univers skabt til det voksne publikum.
Dyk ned i GTA-universet, oplev Pixel TV og Creator Lounge, få pulsen op med simracing, eller tag en tur tilbage til de klassiske netcafé-dage i et område inspireret af Boomtown. Her mødes gamingens fortid og nutid med masser af oplevelser for voksne gamere.